Måske er det duften af kanel, der breder sig i køkkenet. Eller måske er det bare tanken om, at julens bedste lækkerier er dem, vi deler med hinanden. 

Og selvom du spiser glutenfrit, er der ingen grund til at gå glip af noget af det. 

Fra traditionelle julesmåkager og brunkager til luftigt julebag. Gå på opdagelse i vores glutenfri juleopskrifter fra hele verden, og få samtidig nogle enkle bagetips, der hjælper dig med at få et godt resultat hver gang.

Velkommen 
til det 
glutenfri julebageri

Uanset om du bager glutenfrit til dig selv, din familie eller en gæst, kan lidt forberedelse gøre en stor forskel. Så inden du drysser mel på bordet og går i gang med at bage, er der et par ting, du bør vide. 

tips til vellykket glutenfri julebagning
sørg for et glutensikkert køkken

Start med at rengøre bordplader, bageplader og køkkenudstyr, og sørg for, at alle redskaber er vasket grundigt, inden du bruger dem til glutenfri bagning. Vær særligt opmærksom på udstyr, hvor krummer eller dejrester kan gemme sig, f.eks. kageruller, røremaskiner og ovne.

Og husk, at det ikke kun er melet, du skal tjekke. Sørg for, at alle ingredienser i opskriften er glutenfri.

vælg det rigtige mel til opskriften

Forskellige kombinationer af ingredienser kan give vidt forskellige resultater, især når du bager kager, småkager og søde gærdeje. For at få det bedste resultat bør du bruge det glutenfri mel eller den melblanding, der anbefales i opskriften.

giv dejen tid

Virker din glutenfri dej lidt grynet eller smuldrende i starten? Bare rolig.

Når du lader dejen hvile, får melet tid til at optage væsken ordentligt, hvilket giver en mere ensartet konsistens. Følg derfor opskriftens anvisninger om hviletid i stedet for at skynde dig at sætte dejen i ovnen.

følg opskriften, især bagetiden

Glutenfrit bagværk giver ikke altid de samme synlige tegn på, at det er færdigbagt, som traditionelt bagværk. Småkager kan for eksempel forblive lysere i farven, selvom de er færdigbagte.

Følg derfor den temperatur og bagetid, der er angivet i opskriften, i stedet for at vente på, at dit bagværk ser præcis ud som tilsvarende bagværk med almindeligt hvedemel.

Så er det på med forklædet. Julen kalder!

glutenfri juleopskrifter  
fra hele verden

Hvert julebord har sine traditioner. Nogle byder på frugt og krydderier, andre på chokolade, og ganske mange kræver imponerende mængder smør.

Her er nogle glutenfri julefavoritter, som er værd at tage med i dine egne juletraditioner.

brunkager:
Julestemning i småkageform

Glutenfri brunkager er perfekte til at pynte, give som gave eller hænge på juletræet. Eller bare spise, mens du egentlig skulle være i gang med alt det andet. 

Prøv glutenfri brunkager, eller skru ekstra op for julestemningen med peberkager. 

Og hvis du har mod på en lidt større udfordring, kan du bygge din egen spiselige juledekoration med glutenfri brunkager til et brunkagehus. 

Find opskrifterne

luciaboller: 
en svensk 
juletradition

En klassisk opskrift på glutenfri luciabrød, safranboller eller lussekatter, som de hedder i Sverige. Så gode, at alle vil smage! Tilsæt mandelmasse, hvis du er til ekstra saftige boller. 

Find opskriften

Julesmåkager: 
til alle, der elsker at bage

Hvis du har lyst til en hyggelig juleaktivitet, hvor alle kan være med, kan I bage en portion glutenfri julesmåkager, finde glasur og pynt frem og lade alle dekorere deres egne småkager. 

Find opskrifterne