Cøliaki: en klinisk kamæleon

Cøliaki viser sig ved en lang række symptomer, der spænder fra oppustethed i maven til blærer på huden. Sameksisterende lidelser omfatter blandt andet laktoseintolerance og osteoporose. Den autoimmune lidelse kan i første omgang opstå i barndommen såvel som i en ældre alder. Med disse vidtspændende karakteristika er cøliaki en rigtig kamæleon, som kan være meget vanskelig at diagnosticere.

Hos personer med cøliaki forårsager indtagelse af gluten kronisk betændelse i tyndtarmen. Dette kan påvirke forskellige organer og systemer i kroppen - og udløse en række symptomer af varierende intensitet. Personer med cøliaki kan endda være helt symptomfrie. De forskellige sygdomsbilleder kan medføre, at mange tilfælde forbliver uopdagede i årevis. Da alle typer af cøliaki er forbundet med permanent skade på tyndtarmens vægge, er det dog meget vigtigt at gå til lægen, hvis du har mistanke om, at du har sygdommen.

Cøliaki beskadiger tarmslimhindens villi, hvilket ofte - men ikke altid - fører til gastrointestinale symptomer. Cøliaki kan dog også forårsage mere generelle symptomer, ofte uden for tarmen. På lang sigt forhindrer den kroniske betændelse i tyndtarmen, at vigtige næringsstoffer optages i kroppen, hvilket fører til mangeltilstande.

Såsom

• diarré eller forstoppelse
• opkastning med eller uden kvalme
• en følelse af mæthed efter måltider
• oppustethed eller udspilethed
• mavesmerter eller maveproblemer.

Såsom

• uforklarligt vægttab
• udmattelse, træthed
• muskelsvaghed eller smerter
• ledsmerter, motorisk svækkelse
• tilbagevendende sår i munden
• forsinket vækst hos børn.

Hvis nogen af disse symptomer varer ved i mere end fire uger, anbefaler eksperter, at du bliver testet for cøliaki.

Du bør også blive testet for cøliaki ved uforklarlige, unormale laboratorieresultater eller sygdom som f.eks. uforklarlige vitamin- eller mineralmangler, især vitamin B12-, folinsyre-, jern- eller kalciummangel. Lidelser som anæmi og osteoporose kan også være forbundet med cøliaki. Forhøjet koncentration af leverenzymer (transaminaser) kan også være et tegn på cøliaki. Men listen over mulige sameksisterende lidelser er endnu længere og omfatter hårtab, laktoseintolerance, migræne, depression samt ledsymptomer, neurologiske lidelser og infertilitet. Der er også observeret en lang række andre tegn og symptomer i forbindelse med cøliaki. Dermatitis herpetiformis er for eksempel et udslag af cøliaki, der er karakteriseret ved kløende udslæt med rødme og blærer.

Nogle personer har en genetisk betinget øget risiko for cøliaki, f.eks. hvis en førstegradsslægtning har sygdommen. Personer med genetiske syndromer som Downs syndrom, Turners syndrom eller Williams syndrom bør dog også testes for cøliaki. Personer med visse autoimmune sygdomme har også en større risiko for at få cøliaki. Disse sygdomme omfatter:

• Type 1-diabetes
• Autoimmune leversygdomme
• Hashimoto thyroiditis og Graves sygdom
• Kronisk leddegigt.

"På grund af sygdommens variationer er vi i vores lægepraksis nødt til at overveje muligheden for cøliaki ved en række symptomer og resultater. En blodprøve kan hjælpe os med at identificere cøliaki, som er en klinisk kamæleon." (Dr Petra Zantl, Praktiserende læge)

Uanset hvilke symptomer, sameksisterende sygdomme eller risikofaktorer bør du henvende dig til din læge, hvis du har mistanke om, at du har cøliaki. Det første skridt omfatter en blodprøve. Hvis der findes visse antistoffer, bekræftes resultaterne ved at tage en biopsi af tyndtarmen. Hvis diagnosen er bekræftet, kan en streng glutenfri diæt gøre det muligt for tyndtarmen at regenerere sig helt. Bemærk: Du må ikke afstå fra at spise gluten før testen, fordi det kan forvrænge resultaterne.