Cøliaki og laktoseintolerance

Cøliaki er en autoimmun sygdom, som, hvis den ikke diagnosticeres og behandles med en glutenfri diæt, kan føre til meget alvorlige helbredsproblemer, da tyndtarmen bliver mere og mere beskadiget, og dens evne til at optage næringsstoffer bliver nedsat. Cøliaki er altid permanent og til en vis grad arvelig.    

Laktoseintolerance, hvis den skyldes primær laktasemangel, skyldes også en genetisk variation. Men mange mennesker udvikler laktoseintolerance midlertidigt på grund af en sekundær laktasemangel, som skyldes en anden tilstand, der påvirker tarmen, f.eks. mavetarminfektion eller cøliaki. I sådanne tilfælde vil laktoseintolerancen normalt forsvinde.   

Når en person først diagnosticeres med cøliaki, er tarmslimhinden stadig påvirket af de skader, der er forårsaget af at spise gluten. Denne skade på tarmen kan medføre, at kroppen ikke producerer nok laktase, eller at det enzym, der produceres, ikke fungerer korrekt.   

Når en cøliaki-patient følger en glutenfri diæt, kan tarmen heles, og evnen til at producere laktase og fordøje laktose bør vende tilbage. Hvis man følger en streng glutenfri diæt, betyder det, at de fleste mennesker med cøliaki ikke udvikler laktoseintolerance.   

Glutenintolerance eller ikke-cøliaki glutensensitivitet (NCGS) er betegnelser som beskriver tilstanden hos personer, der ikke kan tåle gluten i deres mad og oplever symptomer, der ligner symptomerne på cøliaki - men uden de tarmskader, der forekommer i tilfælde af cøliaki.  Der er en stor overlapning mellem symptomerne på NCGS og laktoseintolerance, og der forskes i øjeblikket i, om der er nogen interaktion mellem de to tilstande.    

Hverken cøliaki eller laktoseintolerance kan helbredes, og begge behandles ved at undgå den mad, der forårsager symptomerne. Den eneste anerkendte behandling af cøliaki er en streng glutenfri diæt. Laktoseintolerance behandles ved at undgå fødevarer, der indeholder laktose, med håb om, at kroppens evne til at producere laktase i mange tilfælde vil vende tilbage, så laktose kan fordøjes igen.   

Da de mulige symptomer på cøliaki, ikke-cøliaki glutensensitivitet (NCGS) og laktoseintolerance overlapper hinanden, er det vigtigt at få en korrekt diagnose fra en læge. Cøliaki kan testes ved hjælp af en blodprøve, men det er vigtigt ikke at fjerne gluten fra kosten før, da testen fungerer ved at identificere de antistoffer, som cøliakipatientens krop danner som reaktion på gluten.    

Personer med NCGS kan tro, at de har cøliaki, indtil de tester negativt for denne sygdom. I dette tilfælde vil det være et spørgsmål om at fjerne gluten fra kosten og observere, om symptomerne reduceres eller ej. Laktoseintolerance diagnosticeres også ved at observere resultaterne af at fjerne laktose fra kosten.    

Det er vigtigt at søge rådgivning hos lægen og hjælp fra en diætist, når man ændrer kostvaner. Både en glutenfri og en laktosefri diæt er forbundet med en del udfordringer og kan føre til ubalancer i ernæringen, hvis man ikke er opmærksom.