Hirse har længe været en hovedbestanddel i kosten i Afrika og Asien, og det er et lille korn med store sundhedsmæssige fordele. Hirse er fuld af vitaminer og mineraler og indeholder en større mængde protein og fiber end mange andre mere almindelige kornsorter. Og det bedste af det hele er, at hirse er naturligt glutenfri! Nedenfor vil vi tage et nærmere kig på, hvad de ernæringsmæssige fordele ved hirse er, og hvorfor denne kornsort fortjener en permanent plads i dit køkkenskab.

Hvad er hirse godt for?

Hirse bliver brugt som base i mange måltider. Det er derfor, du vil finde hirse som det centrale i mange hovedmåltider verden over, fra roti i Indien til grød i Rusland og et alternativ til ris i Mali. Hirsens høje niveau af stivelse og fibre bidrager med energi i længere tid, mens indholdet af protein og mikronæringsstoffer opretholder musklernes og organernes arbejdsfunktion.

Ligesom andre fiberholdige kornsorter hjælper hirse med at sænke kolesterol, regulere blodsukkeret og tilfredsstille sult. Ligeledes indeholder hirse en høj andel af komplekse kulhydrater, der er sværere for kroppen at nedbryde. Dette bevarer følelsen af mæthed og tilfredshed i længere tid. Hirse har også et højt indhold af fosfor, der spiller en rolle i reguleringen af frigivelsen af energi og hjælper metabolismen.  

Hirses ernæringsmæssige egenskaber

Foruden indholdet af stivelse og fibre er hirse et skatkammer af vitaminer og mineraler. Hirse er rig på mineraler såsom calcium, kobber, jern, magnesium, mangan, fosfor, kalium og selen, og denne kornsort er også en fremragende kilde til B-vitaminerne folat, pantothensyre, niacin, riboflavin og B6 såvel som C, E og K- vitamin. Hirseprotein indeholder flere essentielle aminosyrer (proteinernes byggesten) end de fleste andre kornsorter, og hirse er særligt rig på den semiessentielle aminosyre cystein (der har antioxidantegenskaber) og den essentielle aminosyre methionin (der spiller en afgørende rolle i genereringen af andre proteiner og molekyler).  

Alle hirsesorter har samme ernæringsmæssige sammensætning, selv om de nøjagtige mængder af hvert stof varierer. Alle hirsevarianter har dog et gennemgående højt niveau af værdifulde antioxidanter.

Fordele ved hirsemel

Hirsemel indeholder alle de utrolige sundhedsmæssige fordele ved selve hirsekornet og er derfor en glimrende måde at tilføje ekstra næringsværdi til din glutenfrie kost på. Se vores opskrifter på glutenfrit græskarbrød og kirsebær-banan-chokolade-crumble for at få noget inspiration for at komme i gang. Når du har prøvet det, vil vi garantere, at hirse også snart bliver en fast ingrediens i dit køkken.