Gå til hovedindhold

Hvem er jeg?

"Jo mere jeg rejser, jo mere forelsket bliver jeg i det. Jeg kan ikke forestille mig et liv uden, så jeg arbejder hårdt for at rejse og opdage mere."

Jeg hedder Martha Carabott, og dette udsagn er den perfekte beskrivelse af min lyst til at rejse.

Gælder det også for dig? Hvis ja, så er du kommet til det rette sted.

For tyve år siden ændrede cøliaki hele mit liv og medførte en masse afsavn. En af grundene til det var, at der kun var meget få glutenfrie produkter til rådighed i mit hjemland - Malta. Kan du forestille dig at rejse eller leve dit glutenfrie liv uden Schär-produkter?

For det andet var der meget mindre bevidsthed. Restauranterne og hele restaurationsbranchen var ikke vant til at servere glutenfrie alternativer for personer med cøliaki. Derfor var jeg bange for at rejse, da der altid var risiko for at blive syg. Kun mine familiemedlemmer og venner sørgede for at inkludere mig i de sociale arrangementer. Under min opvækst gik jeg glip af skolerejser og overnatninger, fordi jeg var bange for "usikker" og "ukendt" mad. Mit eneste sikre sted var mit eget køkken, derhjemme.

Min tillid og viden voksede, efterhånden som jeg blev ældre og begyndte at foretage en risikovurdering og forberede mig i god tid før hver tur. Jeg sørgede for ikke at gå glip af noget NOGENSINDE IGEN, og det bør du heller ikke gøre :)

I dag er jeg 28 år, og jeg har besøgt tre kontinenter og spist glutenfrit i over 30 forskellige lande. Lad os nu fokusere på Bali og min glutenfri oplevelse der!

#VÆRALTIDFORBEREDT

Uanset hvor du rejser, er der én regel, der altid gælder - vær forberedt. Undersøg rejsemålets køkken. Da jeg f.eks. undersøgte, hvilke fødevarer der er tilgængelige i Indonesien, opdagede jeg, at deres køkken hovedsagelig er baseret på naturligt glutenfrie ingredienser som grøntsager, frugt, proteiner og mejeriprodukter. Jeg skulle være forsigtig med madlavningsmetoden eller krydskontaminering. Efter at have brugt et par timer på at google steder, sende private beskeder til restauranterne og deltage i private grupper på de sociale medier lykkedes det mig at udarbejde en liste over sikre restauranter og hoteller. Jeg baserede min research mest på tidligere erfaringer fra andre cøliakiramte.

Et andet vigtigt tip er altid at pakke glutenfrie snacks uanset rejsedestinationen (selv når du rejser inden for landets grænser), så du altid har en plan B.

#SPØRGALTID

En ting, som jeg har lært i løbet af mine rejser er, at man altid skal spørge. Hvis du ikke er sikker - spørg. Hvis du er næsten sikker, så spørg alligevel... for at være 100 % sikker. Hvis du spørger efter glutenfrie måltider på flyrejsen, spørger efter glutenfrie muligheder der hvor du skal bo og spørger efter glutenfrie tips fra din chauffør eller guide, vil du nogle gange blive overrasket over al hjælp du kan få. Ud over at spørge - informer. Da jeg bookede mine flyrejser fra Malta til Istanbul og fra Istanbul til Bali, informerede jeg flyselskaberne på forhånd om min situation. Takket være det fik jeg serveret særlige glutenfrie måltider på alle flyvninger. En måde at undgå at føle sig udelukket fra resten af passagererne på!

#PLANLÆGDINEMÅLTIDER

Hvis du rejser på egen hånd i stedet for med en rejsegruppe, er det nemmere at planlægge og tilpasse din rejseplan. Det, jeg normalt gør, er at åbne et excel-ark og notere alle de steder, jeg ønsker at besøge, alle turistattraktioner, de lokale populære steder samt alle bookede overnatningssteder, og så begynder jeg min research på restauranter i nærheden. Senere lægger jeg alt sammen på én Google Maps-liste for at have nem adgang til det, når det er nødvendigt. På denne måde behøver jeg ikke at bekymre mig og spilde min dyrebare tid på at beslutte, hvor jeg skal tage hen, når jeg er på ferie. På denne måde spiser jeg sikkert på undersøgte steder, og jeg oplever normalt ingen overraskelser! Det kan dog ske, at nogle steder ikke har nogen ordentlige spisesteder, der tilbyder glutenfrie muligheder. I dette tilfælde forbereder jeg en madpakke enten under morgenmaden eller dagen før.

Jeg inkluderede morgenmad på alle overnatningssteder på Bali og drøftede altid ingredienserne en dag i forvejen med hotellets ledelse. Den var som regel baseret på æg, frugt og ris. Nedenfor kan du se nogle eksempler.

#LISTEMEDRESTAURANTEROGHOTELLER

Jeg har udarbejdet en liste over glutenfrie steder, som jeg har besøgt på Bali, Indonesien:

#1. MUDRA

Bogstaveligt talt himlen på jorden for alle, der er glutenintolerante eller lider af cøliaki, da en stor del af menuen er glutenfri, og personalet er meget hjælpsomme, når de informerer om krydskontaminering. Her har jeg prøvet mange retter, som jeg i vesteuropæiske lande aldrig har fundet i en glutenfri version, fra dampede til stegte dumplings, forskellige smagsvarianter af karry, churros, morgenmads bowls og kaffe.... Alt sammen lækkert!

#2. COPPER KITCHEN & BAR

Denne tagterrasse-restaurant er en del af et luksushotel med service i topklasse. Personalet er meget opmærksomt på glutenfri mad, og ud over lækker mad serveres der også friskbagt glutenfrit brød.

#3. GLUTEN FREE ON BISMA

Dette er et 100 % glutenfrit spisested, der serverer mere end blot indonesisk mad. Dette sted er naturligvis en af cøliakernes favoritter, og du kan være helt rolig, når du spiser her. Det kan varmt anbefales!

#4. MADE’S BANANA FLOUR CAFÉ

Dette er også en 100 % glutenfri café, hvor produkterne er lavet af bananmel. Historien om, hvordan det hele startede, er meget interessant, og gæsterne får historien fortalt, af dem, der arbejder her. De tilbyder også madlavningskurser.

SEMINYAK

#1. SHISHI NIGHTCLUB & IZAKAYA LOUNGE

Dette er en meget eksklusiv restaurant, der forvandles til en klub når køkkenet lukker. Menuen skifter hver dag, men konceptet er meget enkelt. For eksempel serverer de japansk hver mandag og asiatisk om tirsdagen. Da jeg besøgte stedet var det vietnamesisk og næsten hele menuen var glutenfri eller kunne tilpasses glutenfrit. Personalet var superhjælpsomt. Der er også et "all you can eat"-koncept... og ja, jeg spiste en masse!

#2. KYND COMMUNITY

Dette er en meget hyggelig og veganervenlig café med masser af glutenfrie muligheder, som især er populær til morgenmad og brunch. Jeg kunne virkelig godt lide det!

#VÆRFORSIGTIG

Frem for alt, når der ikke findes glutenfrie restauranter, bør du være på den sikre side. Brug frisk frugt, grillede grøntsager, grillede proteiner og almindelige hvide ris. Mad er vigtig.... men mad er ikke alt, især ikke når du er på et så fantastisk sted som Bali. #NYDDET